Yoga Session – Forankring, Ro og Vitalitet





Mine yogasessioner er skabt som et sted, hvor kroppen får lov at lande, åndedrættet bliver frit, og sindet falder til ro. Det er en blid, bevidst praksis, der styrker kroppen indefra og ud, uden pres eller præstation.
En session varer ca. 1 time og kombinerer:
- rolige, nærende stræk
- åndedrætsøvelser, der skaber klarhed og energi
- blide flows, som vækker kroppen naturligt
- grounding og afsluttende afspænding
Fokus er at skabe balance i nervesystemet, fleksibilitet i kroppen og et nærvær, der følger dig resten af dagen. Det er yoga som en pause, en reset og en tilbagevenden til kroppen.
Sommersæson på Domens terrasse – Uge 28-31 2026
I sommerhalvåret underviser jeg også på Domen i Allinge–Sandvig, hvor vi praktiserer på den smukke træterrasse med udsigt til havet. Her mødes vi under åben himmel, i naturens rytme, med duften af hav og lyden af vinden som en del af praksissen.
Mandag, onsdag og fredag kl. 09:00-10:00
Det er en oplevelse af frihed, lethed og dyb tilstedeværelse – yoga i sin mest naturlige form.


